Hadsund Roklub
DFfR   DKF   R     

Velkommen til Hadsund Roklub

Hadsund Roklubs formål er at give medlemmerne mulighed for at drive rosport og kajakroning. Desuden er der mulighed for andre motionsformer så som yoga, Fit og Frisk, floorhockey og meget andet.
Hadsund Roklub er en forening, hvor sunde, fornuftige og sjove fritidsaktiviteter går hånd i hånd med et stærkt kammeratligt fællesskab.

I Hadsund Roklub har vi fokus på både bredde og elite. Ingen rager op over andre, alle betyder lige meget, og vi løfter i flok. Det sociale samvær er klubbens stærke grundlag.

Som medlem af Hadsund Roklub bliver du del af et stærkt favnende fællesskab, hvor alle er velkomne. Medlemskabet åbner for en bred vifte af muligheder indenfor socialt fællesskab, fysisk træning, naturoplevelser og, hvis det ønskes, ledelsesmæssige opgaver.

Klubben råder over mange forskellige både, der står til medlemmernes rådighed. Robåde og kajakker til daglig motion og til konkurrence på alle niveauer og til længere ture i fremmed rofarvand. Stort set alle både forefindes i forskellige vægtklasser passende til det aktuelle mandskab. Klubben stiller også redningsveste til rådighed for alle medlemmer. Derudover er der 110 m2 motionscenter til fri afbenyttelse blandt medlemmerne. I vinterhalvåret lejer klubben sig ind i Hadsund Svømmehal hver lørdag, hvor medlemmerne har fri adgang.

Ro-området omkring Hadsund Roklub er beskyttet mod vestenvinden og forefindes meget tæt på land. Som nyt medlem skal man igennem en instruktionsperiode før man bliver sluppet løs på fjorden. Det er muligt at få en klubnøgle mod et depositum på 100,- kr. Derved kan man benytte klubbens faciliteter og deltage i sociale arrangementer helt uden begrænsninger. 

Vi glæder os til at byde velkommen til mange nye medlemmer i alle aldre. Kom og oplev det herlige samvær med vores engagerede medlemmer i en roklub, hvor kodeordene er

FÆLLESSKAB OG FRIVILLIGHED

Hadsund Roklub - Thygeslundvej 9 - 9560 Hadsund

Hadsund Roklub - Thygeslundvej 9 - 9560 Hadsund

Nordjysk Webdesign ApS